EBS London skrev for ikke så længe siden en blog om, hvordan du får foden indenfor i bartenderbranchen. EBS London er fyldt med veteraner indenfor bartending, så de ved lidt af hvert om, hvordan man får jobbet, eller hvordan man får kontakt til ens drømmebar eller natklub. Så lad os sige du bliver færdig ved EBS. Kæmpe tillykke for det første! Du er nu fuldstændig klar til at tage ud i verden og leve af din passion for cocktails. Så længe du husker på dine underviseres gode råd, ”du stopper aldrig med at lære”, så skal du nok klare dig godt! Men lige nu sidder du garanteret og tænker over, hvordan du lander dit første, fantastiske bartenderjob. Vi har ikke tænkt os at lyve for dig, det er ikke nemt. For ellers kunne alle jo gå ud og score sit drømme-bartenderjob. Men hvis du følger nogle helt simple regler, så ender du nærmest garanteret med en fantastisk oplevelse og et godt job.

Hvor starter man?

REGL NR. 1: Glem alt om dit standard CV, som alle arbejdsgivere har set 1000 gange før.

REGL NR. 2: Der er ingen regler

Dit CV er en afspejling af din personlighed, og hvis det bare ligner alle de andres, så er du bare en mere i bunken. Der er tusindvis af andre bartendere, som går efter lige præcis det job, du gerne vil have. Vi taler ikke om steder, hvor du bare betjener fadølsanlægget og knapper Breezers op, men de barer, hvor du bruger dine egenskaber som bartender, som tog dig en måned at lære. Derfor bliver du nød til at være anderledes og fange arbejdsgiverens opmærksomhed. Vis at du har en af bartenderens vigtigste egenskaber og VÆR KREATIV!

At lave dit CV, er ligesom at lave den perfekte cocktail. Du skal skabe en sammensætning af ingredienser, som komplimenterer hinanden på den helt rigtige måde. Du skal vælge din base, den del af din erfaring, som bedst passer til stillingen du søger. Derefter skal du finde de smagsnuancer som bedst passer sammen med basen. Måske har du en hobby, som passer perfekt med barens tema, eller du kan måske tale sproget i landet. Til sidst skal der garnish til. Det kan være din helt personlige måde at skrive på, det kan være en beskrivelse af din yndlingscocktail, eller det kan være din helt personlige holdning til, hvordan en bar skal fungere.

På den måde har i også noget at snakke om, når du kommer til samtalen – lige meget om ejeren hader eller elsker Piña Colada.

Hvor skal jeg tage hen?

Du skal huske en ting: Det er dig, der søger jobbet. Barerne kigger kun efter de bedste ansøgere i feltet, ligesom du også kun kigger på de bedste barer, når du skal sende din ansøgning. Så sæt sigtekornet på de bedste barer fra start, samtidig med at du er realistisk. Der er ingen grund til at søge et job på et krydstogtskib, hvis de skriver, du skal have 5 års erfaring, og du er helt ny. En god måde at finde ud af, hvad du skal skrive i ansøgningen, er at besøge de barer du vil ansøge. Det giver dig en god fornemmelse for, hvad de søger, og hvilken atmosfære stedet har. De bedste arbejdsgivere lærer deres personale op fra starten, så husk at være tålmodig, og lær alt hvad du kan. Hvis en barejer bare vil smide dig ind bag baren med det samme, så lærer du jo ikke mere, end du allerede kan. Husk på det og spørg til det, når du søger job.

Det er vigtigt at finde et sted, hvor din humoristiske sans og stil passer ind

Hvordan ansøger jeg?

Mange går bare direkte ind på baren med deres CV og spørger efter manageren. Men når der er åbent, er der også ting der skal laves. Så de har helt sikkert andre ting, som kommer først på dagsordenen. Hvis de søger efter bartendere, så er det også vigtigt, at du snakker godt med de andre bartendere. Det er jo dem, som bliver dine kollegaer!

Undercover som kunde

Når du er der, så læs menuen, bestil en drink, sid i baren og få dig en snak med bartenderen, imens du overvejer, om du kan lide stedet. Det er trods alt et sted, du skal bruge mange timer på! Få en god fornemmelse for, hvordan kollegaerne behandler hinanden. I bartenderbranchen ansætter man tit en ven af en ven, så bliv gode venner med bartenderen, så kan det være, at han lægger et godt ord ind for dig. Spørg ind til om han/hun kan lide jobbet og sørg for at lytte til deres svar. Til sidst kan du spørge ind til, om de mangler en ny bartender. Selvom de ikke lige mangler en på den bar, så kan det være at bartenderen kender et andet sted der søger. Du finder aldrig ud af det, hvis du ikke spørger.

MatchStaff.com

Connecting world-class employers with world-class bartenders.

Ansøg i udlandet med MatchStaff.com

Du har taget et internationalt bartenderkursus, så i stedet for at arbejde lokalt, kan du måske score dig et job på en mere eksotisk destination. Når du først har fundet dig et job på en eksklusiv cocktailbar i udlandet er døren lige pludselig åben til steder som Las Vegas, Tokyo, Abu Dhabi eller Maldiverne.

Men at søge internationalt kan være svært – For hvilke barer findes der egentlig og søger de overhovedet personale? Og hvordan får du fat i ham som ansætter folk?

Kombinationen af de udfordringer ganget med tidsforskelle og prisen på internationale telefonopkald gør den internationale jobjagt besværlig. MatchStaff.com fjerner problemerne, ved at samle jobopslagene fra nogle af verdens bedste barer på et sted, med kontaktinformationer og kvalifikationer slået op på siden. Et EBS certifikat er selvfølgelig obligatorisk, for at få adgang til MatchStaff.com. På den måde ved alle barer, som søger nye bartendere, at de får toptrænede, professionelle bartendere.